Fakta om ludomani

Ludomani udvikler sig ofte over flere år fra kontrolleret spil til risikospil over problemspil til ludomani. Men for nogle går det hurtigere. Ludomani kan have mange alvorlige konsekvenser, både for spilleren og de pårørende. Det kan gå hårdt ud over uddannelse, job, familie, venner, kærester mv.  


Fakta

  • 125.000 danskere har spilleproblemer.
  • 29 pct. af de ludomane har overvejet selvmord.
  • 49 pct. har været afhængige i mere end 4 år, før de får hjælp.

Vidste du at:

  • 51 pct. har været afhængige i op til 4 år, før de får hjælp.
  • 25 pct. har begået kriminalitet for at skaffe penge til fortsat spil.
  • 22 pct. af de 29 pct. med selvmordstanker har forsøgt at tage sit liv en eller flere gange.
  • 89 pct. er “rene” problemspillere, de resterende 11 pct. har et sidemisbrug i form af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer.
  • Det er mænd ml. 18-39 år, som primært har problemer med spil. Langt størstedelen er i lønnet arbejde (59 pct).
  • Danskerne spiller for mere end 50 mia. kr. om året.

Målrettet fagpersoner

Ludomani viser sig forskelligt - alt efter sammenhæng og situation. Du har som fagperson en særlig mulighed for at opdage og hjælpe spilleafhængige, hvis du ved, hvad du skal være opmærksom på inden for dit fagområde.

Læs mere om ludomani og dit fagområde.